BLN mirrorsite

Med andre ord Brande Lokal Net

  •  

    november 2009
    m ti o to f l s
    « sep    
     1
    2345678
    9101112131415
    16171819202122
    23242526272829
    30  

  • Arkiver

  • Kategorier

  • Nøgleord

Brande By

Brande byer ca. 800 år gammel, kirken er fra sidste halvdel af 1100 tallet, men hvordan byen har set ud før 1649 vides der ikke noget om. I en indberetning dette år, fra sognets præst fortælles følgende:

“Brande kirkeby tre gÃ¥rde foruden præstegÃ¥rden blandt hvilke en mand er meget for­

armet, samme sted et degnekald iboende”.

SÃ¥ledes sÃ¥ byen ud helt frem til udskiftningen omkring ved 1800 tallet. Men hvorfor kom Brande til at ligge netop pÃ¥ dette sted? Et godt spørgsmÃ¥l, men der mÃ¥ være en eller flere grunde, omkring 1840 omtales en vej, som Varde-Skanderborgvejen, det er den nuværende Ejstrupholmvej, Gl. Arvadvej og Brandlundvej, Sdr. Ommevej, nÃ¥r vejen allerede pÃ¥ dette tidspunkt be­nævnes, som Varde-Skanderborgvej, sÃ¥ mÃ¥ den have haft en vis betydning, sandsynligvis er den blevet benyttet til studetransport til Holsten, der hvor vejen har passeret Ã¥en har der været et vadested og jorden langs med Ã¥en har været egnet til landbrug, i Ã¥en kunne der fanges fisk og sejles helt ud til Ringkøbing fjord. Vejen fra Vejle til Holstebro krydser den anden vej og netop i dette kryds startede bebyggelsen af Brande by. PÃ¥ sydsiden ned mod Ã¥en lÃ¥ præstegÃ¥rden og 2 andre gÃ¥rde, pÃ¥ den modsatte side lÃ¥ kirken med degne­ bolig og lidt længere mod øst lÃ¥ den sidste gÃ¥rd i byen “0stergÃ¥rd”.

Det er disse fire gårde og degneboligen der danner grundlag for den by vi kender i dag. Den første store ændring af byen skete i 1780, i januar dette år brændte præstegården.

Herom fortæller skriver præsten i Nr. Nissum, i en protokol ffa Ribe stift, et referat fra landemodet den 25. marts 1780 følgende: “At der bevilges en Hjælp til Niels Christian Clausen i Brande, paa 1 Rdl. fra hver kirke i Ribe Stift, til Genopbyggelse af Præste­gaarden. “

Senere pÃ¥ Ã¥ret skriver han i samme protokol: “Sognepræsten i Brande, Hr. Niels Chr. Clausen er den 16. Sept. atter bleven hjemsøgt med Ildsvaade, der foruden hele Byen, fortærede hans, efter sidste Ildebrand nyopbygte Præstegaard med indehavende Boha­ve. Biskoppen lover, at igen vil blive indsamlet Hjælp inden næste Ribe Landemode. Ligeledes er Sognedegnen i Brande bleven hjemsøgt af af benævnte Brand, saa at hele hans Bolig med Indbo er lagt i Aske. Stiftets Degne vil desaarsag til samme Tid udrede det sædvanlige Bidrag til bemeldte Degn Høyer.”

På denne måde blev der sørget for hjælp til præsten og degnen, men hvad med byens øvrige indbyggere? Der var ikke noget der hed brandforsikring på dette tidspunkt, var henvist til den hjælpsomhed der kunne forventes fra sognets andre beboere. Før branden havde der boet flere familier på de enkelte gårde, men i forbindelse med genopbygningen blev flere af gårdene delt således at hver familie fik deres egen bolig. I en beretning fra 1785 fortæller amtmanden i Koldinghus amt, at der er 7 gårdbesiddere i Brande foruden præsten. Kun præstegårdens jord er udskiftet, de øvrige driver stadigvæk deres jorder i fællesskab, fordi de ikke har kunnet opnå enighed om udskiftningen.
Af de 7 gårdbesiddere er de 5 selvejere, mens 2 er fæstebønder på jord der hører under Brande kirke. Den 10. november 1800 var byens lodsejere indkaldt til møde på Vejle amtstue, man skulle her drøfte et oplæg til udskiftning af byen, Ved mødet var alle byens lodsejere re­præsenteret, på nær Johan Jørgensen fra Brandlund, som var ejer af en del engjord ved Brande å. De øvrige lodsejere var følgende: Sognepræsten Søren Møller, O. Arrevad på Brandholm, Niels Langkjær, Jakob Jensen, Jørgen Jørgensen, Søren Jensen og degnen Jens Thomsen. Ved mødet blev der enighed om, at matr. nr. 7a. og 9a. skulle udflytte deres gårde, den endelige opdeling fremgår af matrikelkortet fra 1825.

På dette kort ses Brande by, som det så ud i forbindelse med udskiftningen, kortet er opmålt og tegnet i 1800, men endelig færdiggjort i 1825.

På kortet kan man se placeringen af de enkelte gårde og kirken, ligeledes er hver jord­

stykke forsynet med matr. nr. og navn på stedet ejer, man vil kunne se,
at præstegården matr. nr. 1a. har alle sine jorder samlet i byens nordvestlige del.
De andre gårde har hver en lod i selve byen samt et stykke engjord og en lod af heden nord for byen.

Herunder ses det ældste foto fra Brande

Billedet hentet fra Danske Billeder
Det ældste kendte billede af Brande by, taget kort tid før vejen blev reguleret i 1867. Til venstre anes gavlen af præstegÃ¥rdens stuehus, derefter ses ‘Den Sperlingske GÃ¥rd’, opført ca. 1865 (nu SolgÃ¥rden). Derefter en lille ejendom opført af Hans Hansen Læborg vest for kirkegÃ¥rdsdiget i 1847. Efter kirken ses en lav bygning, formentlig den som Jeppe Kjeldsen opførte i 1851, og som i vest lÃ¥ ud mod Dørslund kirkevej. Her startede Brandes første manufakturhandel i 1855. I 1918 bliver Apoteket bygget pÃ¥ grunden. Sidst ses lidt af den gamle kros staldbygning, med storken i reden.